Om Sari
På Sari sætter vi en stor ære i at servicere og vejlede vores gæster, så de får en oplevelse udover det sædvanlige. Derudover sætter de hyggelige lokaler rammen om enhver lejlighed, hvad enten det drejer sig om en hurtig frokost, intim middag, privat fest eller årest julefrokost.
Historie
På Restaurant Domhuskælderen fandt man en god blanding af det historiske og nyere København. Bygningen som restauranten lå i, samt de omkrinliggende stræder og torve, fortæller interessante historier, der går helt tilbage til 1606 hvor Nytorv blev oprettet på Kong Christian IV’s befaling.
Ejendommen ”Frisch’s Gård”, hvori Restaurant Domhuskælderen lå, er opført af justitsråd Hartvig Marcus Frisch i perioden 1799 til 1803 – efter branden, der i 1795 udryddede de fleste af husene på Gl. Torv og Nytorv.
Rådhuset, der tidligere var placeret midt mellem Nytorv og Gl. Torv, blev i stedet opført på dets nuværende beliggenhed. En plade på Nytorv minder om, hvor det tidligere lå. Samtidig kan man også se hvor skafottet lå i det 17. århundrede.
Restauranten tog sit navn efter Københavns byret/domhus, der ligger på den modsatte side af Nytorv, og som blev opført fra 1800 til 1803.
Indenfor i restauranten hænger der et stort foto, som viser den gamle torvehandel, som foregik lige udenfor restaurantens døre i ca. 1910.
Indtil 1993 blev der drevet en dansk frokost restaurant i lokalerne med navnet ”Risotto”.
I 1993 skiftede restauranten navn til Domhuskælderen.
I 2009 skiftede restauranten navn til Sari. Vi vil forsøge at bibeholde nogle af de samme traditioner og værdier der altid har været tilknyttet Nytorv.
Vi glæder os til at byde jer indenfor hos Café Sari.
|